Botilbud

Et botilbud er et tilbud til dig, som har et behov for støtte, der ikke kan imødekommes via støtte i eget hjem.

Et botilbud er et tilbud til dig, som har et behov for støtte, der ikke kan imødekommes via støtte i eget hjem.

Når du bor i et botilbud betyder det, at du har din egen lille lejlighed i et fællesskab med andre beboere. I botilbuddet har du også mulighed for at bruge fælleskøkken, have og opholdsrum. Du har en lejlighed i et botilbud hvor du mulighed for at spise mad fra botilbuddets store køkken. På et botilbud vil der altid være personale på arbejde hele dagen, også om natten.

Et botilbud kan enten være midlertidigt eller længerevarende.

Hvis dit behov for støtte kan imødekommes med støtte i dit eget hjem, så vil du altid modtage denne støtte frem for et midlertidigt eller længerevarende ophold på et botilbud. Dels for at du kan blive i dit nærmiljø, og dels fordi at støtte i eget hjem er mindre indgribende end et ophold på et botilbud.

Det er din sagsbehandler i Myndighed Handicap, der sammen med dig finder ud af, om du er i målgruppen til et botilbud, eller om dit behov for støtte kan kompenseres på anden måde.

Du kan læse mere i kvalitetsstandarden for botilbud til voksne.

Hvis du har spørgsmål til botilbud, kan du stille det til din sagsbehandler i Myndighed Handicap.